From Maz Spork, co-author of Skabet: February 4th, 2004 (In Danish) "Skabet skrev jeg sammen med en amerikaner, der hedder Eric Reiss i '84, det blev udgivet gennem noget, der hed Jumbo Data (gad vide, om man kunne kalde sin it- virksomhed sådan i dag), som lå i Roskilde. Jeg tror, det solgte omkring 300 eksemplarer. Jeg var 14. Men en walkthrough har jeg altsaa ikke. Man kan se en smule på http://maz.spork.dk/spil.html, ellers kan jeg da lige kaste lidt på fra baggrundslageret: Spillet handler om at samle skatte sammen, dvs. snyde og snøre alt og alle. Med tidsmaskinens hjælp kommer man rundt i verden til forskellige perioder og steder, som har en historisk betydning. Ved at bruge sin snilde kan man lokke en skat ud af næsten alle perioder, og skattene skal tilbage i det hyggelige værelse. Af og til skal man bytte sig til bedre skatte, og nogle gange er der endda et tidspres - fx på Titanic, hvor det gælder om ikke at være under dæk, når det begynder at synke hurtigt. Men man møder Faberge, Ming, Montezuma, Rembrandt og alle mulige andre, som et leksikon om ikke andet vil kunne give vink til at snyde for en skat! Den leksikalske og grammatiske fortolkning er kodet i z80, mens data er i BASIC. Vi fandt også på at ignorere ord, som ikke står i spillets leksikon for at gøre interaktionen mere smidig. Spillet er for øvrigt ikke deterministisk, så en entydig walkthrough er faktisk ikke mulig! Man er nødt til at gå på eventyr... for øvrigt beskæftigede jeg mig med at skrive interaktiv fiktion til FN i starten af 90'erne som et værktøj til videreuddannelse af UNDP's og UNEP's udsendinge."